Onsdage i ulige uger kl. 17- ca.17.30 afholdes Slotsvesper i Frederiksberg Slotskirke.
SLOTSVESPER er en halv times pause i hverdagen.
I Frederiksberg Slotskirkes smukke og stemningsfulde rum får ord, musik og stilhed lov til at åbne for eftertanke og nærvær.
Ved hver Slotsvesper tager en af sognets præster udgangspunkt i et tema og lader fortællinger, poesi, visdom og korte refleksioner mødes med levende musik og sang. Det er en enkel og sanselig stund, hvor du ikke skal præstere noget, men blot kan lytte, finde ro og måske blive berørt af noget, der rækker ud over dagen og dens gøremål.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!