Udsmykning i
Frederiksberg Kirke

Lystrappen

Ny kirkekunst af den danske billedkunstner, Martin Erik Andersen.

Lysskulpturen er et sted i kirkens rum, hvor man kan tænde et lys.

Skulpturen er et støbt i bronze i den klassiske såkaldte “cire per due” teknik. 

De tændte lys vil være indskrevet i en spiralbevægelse som symbolsk er en bevægelse mellem himmel og jord, måske som en bøn kan være det.

Skulpturen er lavet specifikt til Frederiksberg kirke, og den indoptager i skulpturel form elementer fra kirkens arkitektur og grundplan, sammenflettet med et opadgroende vinbladsmotiv, der stille peger på nadveren, Jesus som livets træ og den lovede Messias, løftet fra det gamle testamente “et rodskud fra Isajs stub, et nyt skud på Davids stamtræ”.

Kristeligt Dagblads Lisbeth Bonde giver værket en 6-stjernet anmeldelse: Martin Erik Andersen har skabt et unikt og tindrende smukt lysværk...

Læs den begejstrede anmeldelse her:  2025-12-27 Kristeligt Dagblad (Lystrappe).pdf

Martin Erik Andersen ved indvielsen af Lystrappen

Om kunstneren

Martin Erik Andersen er en dansk billedkunstner, der arbejder med skulptur, installationer og kunst i rum.

Han er optaget af, hvordan materialer, former og omgivelser spiller sammen, og hvordan kunst kan ændre vores måde at opleve et sted på.

Martin Erik Andersen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har udstillet både i Danmark og internationalt.

Martin Erik Andersens hjemmeside