Frederiksberg Sogns Spirekor er for drenge og piger i alderen 4-6 år. Spirekoret øver onsdag kl. 16.00-16.45 i menighedshuset på Pile Allé 3.
Vi synger salmer og sange, leger med stemmen og kroppen, lærer rim og remser, rytmer og dans, og børnenes forældre og/eller bedsteforældre er en aktiv del af koret.
Af og til optræder Spirekoret, f.eks. til høst, jul og fastelavn. Vi går lucia med de andre kor i sognet og medvirker én gang i måneden i Pusterummet – en andagt for de 3-6-årige og deres voksne.
Det er gratis at være med i Spirekoret, og vi forventer en vis stabilitet efter tilmelding.
Du kan tilmelde dit barn ved at klikke her.
Er holdet fyldt op, kan I skrive jer på venteliste via dette link.