Frederiksberg Kirke
Praktiske informationer
Find vej: Frederiksberg Kirke har adresse på Frederiksberg Allé 71.
Parkering: Der findes ikke særlige parkeringspladser til gæster i Frederiksberg Kirke. Vi henviser til parkeringspladserne i Frederiksberg Kommune.
Fotografering og filmoptagelser: Det er ikke tilladt at fotografere eller foretage videooptagelser i Frederiksberg Kirke.
Frederiksberg Kirke ligger over for Frederiksberg Have på hjørnet af Pile Allé og Frederiksberg Allé. Byggeriet af den ottekantede kirke begyndte i 1732, og to år senere stod Frederiksberg Kirke færdigbygget – næsten, som vi ser den i dag.
Frederiksberg Kirkes historie
Frederiksberg Kirke blev taget i brug i 1734. Den skulle, som to tidligere kirker på stedet, være kirke for udflytterfamilier fra den hollandske koloni på Amager, der havde fået lov til at bygge 20 gårde omkring det nuværende Allégade. Den gamle landsby Solbjerg var derved i 1651 blevet til Ny Hollænderby.
Med opførelsen af Frederiksberg Slot i 1703 blomstrede bydelen op. Den fik navnet Frederiksberg og fik bevilget en ny kirke, den nuværende Frederiksberg Kirke. Arkitekten var hollænderen Felix Dusart. Han valgte at bygge en ottekantet kirke i stil med protestantiske kirker i Holland. Det direkte forbillede er kirken i Skt. Anna Parochie i Friesland.
I 1782 fik kirken et sakristi mod øst og i 1865 et våbenhus mod vest.
Det ottekantede rum bæres af otte søjler af pommersk fyr, der er malet "marmoreret". Indgangen er nu gennem våbenhuset, men tidligere var mændenes indgang mod syd og kvindernes mod nord.
Det store alter af træ er i den østlige del, så menigheden på bænkene efter gammel skik ser mod øst. Bag alteret er indgang til sakristiet, der rummer praktiske funktioner i forbindelse med gudstjenesterne.
I første sals højde findes et pulpitur (en balkon) med siddepladser og orgel. I anden sals højde er der i dag et aflukket pulpitur, der oprindeligt blev brugt af tjenestefolk.
Kirken fik et orgel i 1754. Det nuværende orgel er fra 1947, men facaden er den oprindelige barokfacade.
Alteret fra 1734 er et såkaldt prædikestolsalter. Prædikestolsaltre kendes fra kirker fra 1700-tallet med tilknytning til tysk eller hollandsk protestantisme. De samler gudstjenestens to vigtigste led – nadveren og Ordets forkyndelse – på et sted.
Prædikestolen er indrammet af søjler og pilastre, der bærer alterets øverste del. Her knæler to engle med blikket rettet mod Guds lam (Kristus), der viser sig i skyerne, omgivet af stråler og hvilende på bogen med de syv segl. (Johannes Åbenbaring kap. 5).
Alterbilledet – Nadverens Indstiftelse – er fra 1841 og malet af C. W. Eckersberg. Den vævede rose foran på alteret er tegnet af kunstneren Mogens Jørgensen. De store malmstager på alteret stammer fra den første kirke på stedet.
Se en tidslinje over Frederiksberg Kirkes historie ved at klikke her.
