Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmation i Frederiksberg Sogn 2022

Konfirmationsforberedelse

Konfirmationsforberedelse

Før du kan blive konfirmeret, skal du ”gå til præst”. Kirkerne på Frederiksberg har indgået en aftale med Frederiksberg Kommune om, at elever i 8. klasse får tidligt fri om tirsdagen, så de har mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse.

Derfor begynder undervisningen allerede kl. 14.30 om tirsdagen, men 15.30 om torsdagen.

Livets store spørgsmål

Konfirmationsforberedelse er for alle, der har lyst til at udfordre sig selv med livets store spørgsmål, og som gerne vil vide noget mere om tro og kristendom. Er du i tvivl, om du vil konfirmeres, kan du godt gå til præst alligevel. Det kan være nemmere at tage beslutningen, om du vil konfirmeres, når du ved lidt mere om, hvad det går ud på.

Konfirmationsdatoer 2022

Bededag den 13. maj (alle hold undervises tirsdage 14.30-16.00)

Frederiksberg Kirke (overvejende elever fra Ny Hollænderskolen):

Kl. 10 ved sognepræst Hannah Svinth-Værge

Kl. 12 ved sognepræst Helle Park Thorsen Halse

Frederiksberg Slotskirke:

Kl. 10 og kl. 12 ved sognepræst Michael Brautsch

Lørdag den 14. maj (alle hold undervises torsdage 15.30-17.00)

Frederiksberg Kirke:

Kl. 10 ved sognepræst Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt (overvejende elever fra Fr. Barfods Skole)

Kl. 12 ved sognepræst Karin Franijeur Znaider

Tilmelding

Tilmeld dig et af holdene herunder:

Frederiksberg Kirke, 13. maj 2022 kl. 10 (overvejende Ny Hollænderskolen)

Frederiksberg Kirke 13. maj 2022 kl. 12 (overvejende Ny Hollænderskolen) (Holdet er fyldt op)

Frederiksberg Slotskirke 13. maj 2022 kl. 10 (Holdet er fyldt op)

Frederiksberg Slotskirke 13. maj 2022 kl. 12 (Holdet er fyldt op)

Frederiksberg Kirke 14. maj 2022 kl. 10 (overvejende Fr. Barfods Skole) (Holdet er fyldt op)

Frederiksberg Kirke 14. maj 2022 Kl. 12

Når du har udfyldt formularen og modtaget en bekræftelse, har du fået plads på holdet.

Velkomstarrangement

Tirsdag den 21. september lægger vi ud med et fælles velkomstarrangement i Frederiksberg Kirke. 

Tirsdagsholdene møder kl. 16.30 

Torsdagsholdene møder kl. 19.00

Konfirmationsforberedelsen handler bl.a. om at udfordre sig selv med livets store spørgsmål, og det tager vi så småt hul på denne aften. Vi begynder med et oplæg om "Bedre samtaler – bedre familieliv" ved Simply Family, som har lavet nogle fine samtalekort til konfirmandfamilier. Alle konfirmander får et sæt med hjem. Efter en times tid går hvert hold tid over i menighedshuset sammen med deres konfirmationspræst, som vil fortælle mere om undervisningen.

Undervisning

Konfirmationsforberedelsen begynder for alle hold i uge 39:

Tirsdagsholdene begynder den 28. september kl. 14.30

Torsdagsholdene begynder den 30. september kl. 15.30

Yderligere information

Bor du i sognet?

Du går fortrinsvis til præst og bliver konfirmeret dér, hvor du bor eller går i skole. Du kan derfor altid blive konfirmeret i Frederiksberg Kirke eller Frederiksberg Slotskirke, hvis du bor i sognet – eller hvis du går på Ny Hollænderskolen eller Frederik Barfods Skole.

Er du døbt i en af sognets kirker, kan du også blive konfirmeret her.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er døbt?

Du skal være døbt, før du kan blive konfirmeret. Men du kan godt gå til præst, selv om du ikke er døbt. Så bliver du døbt inden konfirmationen.

Spørgsmål om tilmelding bedes rettet til kirkekontoret på telefon 3321 3937

Spørgsmål vedrørende undervisning og konfirmation bedes rettet til din konfirmationspræst. Find kontaktoplysninger her. ​