Kirkens Genbrug - hjælp os med at hjælpe!                                                                   

Har du lyst at aflevere effekter eller deltage i genbrugsbutikkens arbejde, så kontakt os i butikken eller kirken. Der er altid brug for en ekstra hånd.                                         

Mandag - fredag:   10.00 - 17.00 
Lørdag:                  10.00 - 14.00

Søndag:                  Lukket

Genbrugsbutikken
Vesterbrogade 191 
1800 Frederiksberg C
Telefon 6468 7271 

Genbrugsbutikken på hjørnet af Vesterbrogade og Pile Allé drives af Frederiksberg Sogn og Samvirkende Menighedsplejer. Butikkens formål er at støtte socialt og diakonalt arbejde, både lokalt og på landsplan. Halvdelen af overskuddet går via Samvirkende Menighedsplejer til velgørende formål uden for Frederiksberg Sogn, f. eks. Reden på Gasværksvej.

Den anden halvdel går via Frederiksberg Sogns Menighedspleje til formål indenfor Frederiksberg Sogn. Den lokale menighedspleje betænker f. eks. værdigt trængende i sognet, uddeler julehjælp og støtter ældrearbejde, spejdere og Frederiksberg Sogns børne- og ungdomskor. Frederiksberg Sogns Menighedspleje ledes af en bestyrelse, hvor både menighedsrådet, medlemmer af menigheden samt sognets præster er repræsenteret. Menighedsplejens vedtægt foreskriver bl.a. "... at støtte den virksomhed, som udføres i og udgår fra sognets menighedshus, især overfor børn, unge og gamle."

Genbrugsbutikken ledes af en bestyrelse, der består af en butiksleder samt repræsentanter for Frederiksberg Sogns Menighedsråd, Frederiksberg Sogns Menighedspleje samt for de frivillige i butikken. 

Formand for bestyrelsen er Birte Lindstrøm, mail birteli@hotmail.com
Butiksleder er Vibeke Jakobsen, mail vibeke.b.jakobsen@gmail.com