Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drama

I Frederiksberg Sogns Dramagruppe er alle børn mellem 8 og 12 år er velkomne.

Dramagruppen mødes hver mandag 14.30 - 16.30 i Menighedshuset, Pile Allé 3, Store Sal. Vi er sammen i 2 timer, og undervejs holder vi en lille pause, hvor vi får juice og kiks. 

Når dramagruppen mødes improviserer vi, laver miniteater og øver roller til vores to årlige forestillinger for forældre og bedsteforældre. Vi er så heldige, at vi næsten hvert år bliver inviteret med til, at medvirke ved Kulturnatten som Frederiksberg Provsti holder på Frederiksberg Slot!

Det vigtigste for os er dog, at vi har det godt sammen, at vi kan grine sammen og at vi tør en masse sammen!

Har du lyst til at være en del af Frederiksberg Sogns dramagruppe, kan du tilmelde dig vores venteliste her.

Har du spørgsmål, så kontakt Charlotte Falmer Hilbard på 2926 9820 eller cmf@km.dk.

Det er gratis at være med.