03/07/2026 0 Kommentarer
Kirkehøjskole i Frederiksberg Kirke: ”Europa ved en korsvej” v. Marlene Wind, professor i statskundskab, KU
Kirkehøjskole i Frederiksberg Kirke: ”Europa ved en korsvej” v. Marlene Wind, professor i statskundskab, KU

Kirkehøjskolen foregår denne aften i Frederiksberg Kirke
Europa er præget af stigende polarisering. Flere søger mod fællesskaber med mennesker, der ligner dem selv, mens tilliden til internationale samarbejder og fælles løsninger er under pres. Samtidig udfordres demokratiske værdier, den frie presse og retsstaten flere steder i Europa.
I dette foredrag sætter Marlene Wind fokus på den udvikling, hun kalder tribaliseringen af Europa. Med afsæt i sin aktuelle bog undersøger hun, hvad der sker, når fællesskaber bliver mere lukkede, identitet fylder mere end dialog, og nationale interesser udfordrer det europæiske samarbejde.
Foredraget giver et tankevækkende perspektiv på Europas fremtid og rejser spørgsmålet om, hvordan vi bevarer de værdier, som gennem årtier har været fundamentet for demokrati, frihed og samarbejde.
Marlene Wind (cand.scient.Pol., ph.d) er professor i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i europæisk ret og politik og leder af Center for Europæisk politik ved KU.
Tilmelding åbner 17. august, kl. 10.00.
Billetter
Billetpris: 100 kr.
Prisen inkluderer et let traktement inkl. vand/vin kl. 18.00, foredrag kl. 19.00 samt kaffe i pausen.
Tilmelding til Kirkehøjskole 20. november
Kommentarer