03/07/2026 0 Kommentarer
Kirkehøjskole: "Fredens logik " v. Isabel Bramsen, Center for Konfliktløsning
Kirkehøjskole: "Fredens logik " v. Isabel Bramsen, Center for Konfliktløsning

Hvordan kan fred blive til handling – i en verden præget af konflikt og krig? Isabel Bramsen undersøger, hvordan menneskelige møder, ord og handlinger kan bryde krigens logik. Gennem levende eksempler – fra sexstrejker og cigaretter til humor, diplomati og hverdagsmod – udfoldes de mange måder, mennesker finder vej ud af fjendskab og frygt. Foredraget viser, at fred ikke er en naiv drøm, men en konkret praksis, der begynder i vores måde at mødes, tale og handle på.
Foredraget tager afsæt i Isabel Bramsens bog ’Fredens logik. I verden og hverdagen’ fra 2025.
Isabel Bramsen er lektor og leder af Freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet. Hun er Ph.d. ved Københavns Universitet, Statskundskab. Hun har udgivet over 40 publikationer og har modtaget adskillige priser for sit arbejde, herunder Hesbjerg Fredspris og Hartmann Fondens Diplompris.
Tilmelding åbner 17. august, kl. 10.00.
Billetter
Billetpris: 150 kr.
Prisen inkluderer middag inkl. vand/vin kl. 18.00, foredrag kl. 19.00 samt kaffe i pausen.
Tilmelding til Kirkehøjskole 2. oktober
Kommentarer