27/03/2026 0 Kommentarer
Nyt kunstværk i Frederiksberg Kirke: Sennepsfrøet
Nyt kunstværk i Frederiksberg Kirke: Sennepsfrøet
# Aktuelt

Nyt kunstværk i Frederiksberg Kirke: Sennepsfrøet
Frederiksberg Kirke bliver beriget med et kunstværk af billedkunstneren Sif Itona Westerberg. Hun står bag værket Sennepsfrøet, som første gang kan opleves ved gudstjenesten søndag den 12. april kl. 17.00.
Værket er skabt som en fortælling til enhver, der går ud af kirken. Med afsæt i Jesu lignelse om sennepsfrøet – det lille frø, der vokser sig stort – sætter værket fokus på troens begyndelse og den kraft, der kan vokse frem af det små.
“Jeg har ønsket at skabe et værk, som handler om at tro på det, man ikke kan se … en opmuntring til at tage troen med sig ud, men også ansvaret,” fortæller kunstneren Sif Itona Westerberg.
I værkets figurer udfoldes både troens erfaringer og handlinger: fra sorg og håb til omsorg og ansvar. Motiverne kredser om det at miste og finde troen – og om at give den videre til andre.
Sif Itona Westerberg (f. 1985) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder med skulptur og installation. Hun er repræsenteret i en række danske og internationale samlinger og er kendt for værker, der undersøger menneskets relation til natur, tro og fællesskab.
Kunstværket er udført i gasbeton og marmor og er en donation fra Ny Carlsbergfondet.
Læs mere om kunstværket her: Udsmykning i Frederiksberg Kirke
Kommentarer