Af præst Helle Krogh Madsen

HVOR ER OPLADEREN? ET SPØRGSMÅL OM ÅND

I de senere år er ånd og åndelighed rykket ind i den offentlige debat. Vi taler om åndelig dannelse og åndelig oprustning. Måske fordi vi oplever, at vi mangler noget. Noget, vi ikke helt kan sætte ord på. Noget, der giver livet mening og forbinder os med hinanden og med verden omkring os. Noget, som måske ligger i de lidt glemte begreber ånd og åndelighed?

For år tilbage blev ånd ofte forbundet med noget finkulturelt, noget som nogle havde og andre ikke. Eller med noget for de særligt spirituelle, der interesserede sig for det overnaturlige og mystiske. Ånden i glasset hed et populært brætspil. Nu tales der om ånd i langt bredere sammenhænge

Ånd er også noget helt almindeligt

I grunden burde ånd ikke være så svært at forstå. På dansk er vi så heldige, at ordet hænger tæt sammen med ordene ånde og åndedræt. Man kan derfor sige, at ånd er for hele mennesket, hvad åndedrættet er for kroppen. Åndedrættet sørger for, at vi er her, at vi lever. Ånd fortæller os, hvorfor vi er her, og hvorfor vi lever.

Ånd forbinder os med verden og menneskene omkring os. Vi kan erfare ånd i naturen, gennem meningsfulde opgaver, kunst og musik, i det, vi gør sammen med andre – og for mange af os gennem religionen.

Når unge sætter ord på ånd

Disse grundlæggende spørgsmål satte vi fokus på i Folkekirkens Skoletjeneste i et undervisningsforløb for skolens ældste klassetrin. Projektet fik titlen Hvor er opladeren?, fordi ånd også kan forstås som det, der giver os energi og lader os op.

Titlen refererede til den dagligdags erfaring af ikke at kunne finde opladeren til mobiltelefonen eller den bærbare pc, og var dermed med til at spore eleverne ind på hverdagserfaringer. De arbejdede bl.a. med salmer af Grundtvig, der var meget glad for ordet ånd, og som afslutning blev de bedt om at komme med deres egne bud på, hvad ånd er. Deres svar blev skrevet sammen til en sang, fordi fællessang er noget af det, der let får os til at erfare ånd, og hvordan den forbinder os med hinanden.

I sangen beskriver eleverne bl.a. ånd som en hjertestarter, en powerbank, holdånd og de bånd, der knytter os til familie og venner. Fælles for deres mange forskellige udsagn var, at de unge havde en klar fornemmelse af, at ånd – ligesom åndedrættet – ikke er noget, den enkelte har i sig selv eller for sig selv, men noget, der kommer udefra og forudsætter forbindelse til andre og til omverdenen.

Første og sidste vers i de unges sang lyder sådan her:

Hvad kan man sig' om ånd?
En hjertestarter, der gir liv.
En powerbank. En hånd,
der vender mig mod verden.
Et solskinsperspektiv.
En lyd af vindpust i et siv.

Jeg ånder ud og ind,
min krop får næring udefra.
Det samme gør mit sind,
når ånden den forbinder
til alt jeg holder af
og får mit håb og livsmod fra.

Hør eleverne synge: Hvad kan man sig om ånd? (med Thomas Wandborg) | YouTube Music

Sangen fik sin egen melodi af komponist Jens Nielsen, men kan også synges på melodien til God morgen, lille land fra Højskolesangbogen.

Måske kan elevernes ord være med til at minde os om, at ånd er livsvigtig og ikke så svær at tale om, hvis vi kan genkende den i hverdagslivet – som det, der får mig til at vende mig mod verden og giver mig energi, håb og livsmod.

"Hvad kan man sige om ånd" - alle vers:
Hvad kan man sig´ om ånd?
En hjertestarter, der gir liv.
En powerbank. En hånd,
der vender mig mod verden.
Et solskinsperspektiv.

En lyd af vindpust i et siv.
Giv bolden op! Spil mig!
For jeg får energi derfra.
Imens så tænker jeg,
slet ikke på nog´t andet.

Min hjerne slapper af
og lader op, alt det den ka´.
For ånd er energi,
og holdånd, den er kilde til
en glæde indeni.
Forskellige, men fælles
om liv og sport og spil.
Det giver lyst til at vær´ til .

Og sprog og internet,
familie, venner – knytter bånd,
der binder trygt og tæt,
så jeg ik´ er alene.
Tør gå på egen hånd.
Kan lades op af fælles ånd.

Jeg ånder ud og ind,
min krop får næring udefra.
Det samme gør mit sind,
når ånden den forbinder
til alt jeg holder af
og får mit håb og livsmod fra.

Perspektiv | Om mennesker, mening og Kirke | Frederiksberg Sogn