25/03/2026 0 Kommentarer
Koncert
Koncert

I dette program formidler Rostamo-Borregaard Duo en samling af musikalske vidnesbyrd fra forskellige religiøse, åndelige eller på anden måde menneskeligt eksistentielle standpunkter.
Foruden Sofia Gubaidulinas ”In Croce”, der såvel konceptuelt som kompositionsteknisk illustrerer Jesu korsfæstelse, og Jouni Kaipainens panteistisk funderede ”Elemental Chanting”, præsenteres nyt bestillingsværk af svenske Britta Byström, ”Epiphanies”, skrevet til duoen.
De moderne kompositioner sammenføjes i koncertprogrammet med meditationer af middelalderikonet Hildegard von Bingen. I denne vekselvirkning på tværs af trossystemer og århundreder inviteres publikum til både at indgå i resonans med musikkens ofte kraftfulde udtryk og at ræsonnere over kompositionernes betydning i det nutidige samfund, der om giver os.
PROGRAM
Hildegard von Bingen (1098-1179): O virtus sapientie
Jouni Kaipainen (1956-2015): Elemental Chanting, Op. 87 (2009)
Hildegard von Bingen: O splendidissima gemma
Britta Byström (f. 1977): Epiphanies (2023)
Hildegard von Bingen Karitas habundat
Sofia Gubaidulina (f. 1931): In Croce (1979/1992)
Kommentarer