Kirkehøjskole - Karen Blixen, foredrag v/ Benedikte F. Rostbøll

Kirkehøjskole - Karen Blixen, foredrag v/ Benedikte F. Rostbøll

Kirkehøjskole - Karen Blixen, foredrag v/ Benedikte F. Rostbøll

Fredag 24. april 2026, kl. 18:00
Menighedshuset, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg

Kirkehøjskole: ”Jeg havde en farm i Afrika”: Breve, tal og skæbne v/ Benedikte F. Rostbøll 

I de sytten år, hvor Karen Blixen var i Afrika førte hun en omfattende korrespondance med sin onkel. Denne brevveksling er for første gang blevet tilgængelig for offentligheden i 2017 med brevudgivelsen: Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31 (udgivet af Benedikte Rostbøll). 

Benedikte Rostbøll gæster denne aften Kirkehøjskolen og giver os indblik i nye aspekter af Karen Blixens liv i Afrika. 

På baggrund af brevudvekslingens mange tal og regnskaber rejser der sig en dramatisk historie, der ligger som en vældig tekst under den mest berømte af alle Karen Blixens sætninger, nemlig indledningssætningen til erindringsværket Den afrikanske farm (1937) "Jeg havde en farm i Afrika".

Undervejs præsenteres nyt fotomateriale samt håndskrevne breve, der kaster lys over både mennesket Karen Blixen og hendes skæbneforståelse.

Benedikte F. Rostbøll, f. 1968, mag.art. og ph.d. i nordisk litteratur, lektor ved Rysensteen Gymnasium. Hun har tidligere været tilknyttet Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor hun bl.a. skrev efterskrift til Karen Blixens roman "Gengældelsens Veje". Andre udgivelser er bl.a. "Skrevet med blod" (2008), der handler om Edith Södergrans digtning.


Billetter

Billetpris: 150 kr.

Prisen inkluderer middag inkl. vand/vin kl. 18.00, foredrag kl. 19.00 samt kaffe i pausen.

Tilmeld dig her.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed