02/07/2024 0 Kommentarer
Holdstart: Babysalmesang i Frederiksberg Slotskirke
Holdstart: Babysalmesang i Frederiksberg Slotskirke
# AKTUELT
Holdstart: Babysalmesang i Frederiksberg Slotskirke
Babysalmesang starter igen onsdag den 17. januar i Frederiksberg Slotskirke. Det er for babyer i alderen 2 - 14 mdr. med aldersopdelte hold. Vi synger og bevæger os med barnet og får en dejlig og fredfyldt time om ugen, hvor barnet får en bred sansestimulering og de voksne inspiration til samvær med barnet.
Der er fire forløb i løbet af et år – hvert forløb er på ni onsdage og en søndags familiegudstjeneste. Pris 500 kr. Man er velkommen til at være med i flere forløb. Ligesom det også er muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads.
Der er tre hold på en formiddag - kl. 10.00, 11.00 og 12.00. Procedure for tilmelding: Skriv til underviser Anne-Mette Riis smil@riis.mail.dk.
Underviser er Anne-Mette Riis - en erfaren underviser, som også uddanner studerende på musikkonservatoriet og afholder kurser om babysalmesang og foredrag bl.a. om musikkens betydning for barnets udvikling. Hun har udgivet håndbøger omkring musik med de små og babysalmesang.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Riis på mail: smil@riis.mail.dk eller læs mere på annemetteriis.dk.
Kommentarer