Af Mogens Holm, medlem af Frederiksberg Sogns Menighedsråd

For nylig besøgte jeg en udensogns-kirke. Og selv om sang for tiden bliver kraftigt frarådet under gudstjenester, så kiggede jeg mig alligevel om efter en salmebog. Det fik den årvågne kirketjener til højlydt at bemærke: ’Du behøver ikke en salmebog, vi synger ikke!’ Jeg nikkede og fandt hurtigt en ledig plads på bænkeraderne for ikke at vække yderligere opmærksomhed.

Og da gik det op for mig, hvor vigtigt et redskab salmebogen er. Først og fremmest så indeholder den jo salmerne. Og selv om man ikke må synge med, så kan man godt følge med, og bedre forstå, hvorfor netop denne salme er valgt til netop denne dag. Det er heller ikke helt uvæsentligt at vide, hvem der har skrevet tekst og melodi. Og hvornår. Det fremgår alt sammen af salmebogen.

I salmebogen kan man også læse dagens tekst og måske forberede sig lidt, inden man hører den fra præstens mund. Er man tidligt ude, kan man også nå at læse de alternative tekster og fundere over dem. I afsnittet med ritualbogen forklares gudstjenesten trin for trin, og andre steder finder man kor-svar, fadervor og trosbekendelse, hvis man skulle føle sig usikker på den præcise ordlyd.

Oveni det finder man bønnebog og bibelord, hele vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie – og en lille katekismus, fyldt med gode spørgsmål og svar. 

Jo, Den Danske Salmebog er sandelig en guldgrube – og et værktøj, som det er godt at have ved hånden.

Læs tidligere refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd her.