Af Louise Winther, næstformand i Frederiksberg Sogns Menighedsråd

Ved kaffen efter fredagsaltergangen for halvandet års tid siden faldt jeg i snak med Hans fra menigheden. 

"Louise, jeg har tænkt på, om det mon bliver en mindegudstjeneste i anledning af bombningen af Den franske Skole," sagde han. "For i 2020 er det jo 75 år siden."

"Hans, det er en fremragende idé," sagde jeg og lovede at fremlægge forslaget for menighedsrådet. Alle var enige – selvfølgelig skulle kirken markere den tragiske hændelse, som fandt sted 21. marts 1945, hvor Jeanne d'Arc Skolen, bedre kendt som Den franske Skole på Frederiksberg Allé, ved en frygtelig fejltagelse blev ramt af britiske bomber, og hvor 86 børn og 18 voksne – flere af dem nonner – omkom.

Kim Røssel blev formand for planlægningsudvalget, og sidste år ved denne tid var han og kirkens ansatte ved at lægge sidste hånd på forberedelserne. Men så ... ja, I ved jo alle, hvad der skete.

Af alt det, vi har været nødt til at aflyse det sidste års tid i kirken, er det aflysningen af mindegudstjenesten, der smerter mig mest. At mindes de mange omkomne i kirkerummet ville have haft stor betydning ikke mindst for de pårørende og efterladte, deriblandt Hans. Han var elev på skolen, men overlevede gudskelov. Det samme gjaldt ikke for flere af hans kammerater, deriblandt den lidt ældre pige, der hver dag fulgte ham til skole.

PS. Planen var at gennemføre en mindegudstjeneste "75 + ét" i 2021. Men sådan skulle det desværre heller ikke blive. Til gengæld vil der blive lagt blomster ved mindesmærket efter højmesserne.

Læs tidligere refleksioner her.