10 1;3;5 – 298 1;3 – 319 1;3;4 – 31

Hun hed egentlig Kirstine, men blev kaldt Stinne,
og hun var dygtig til at lave mad.
Manden var slagter
men under krisen i 30érne,
der gik virkeligt hårdt ud over landbruget,
gik han ned med et brag.
I årene efter tjente Stinne til dagen og vejen og familien
ved at gå ud som kogekone i det vestjyske.
Når der skulle være fest, gik der bud til Stinne.
Hun var en eftertragtet kogekone,
fordi hun kunne kunsten
at få lidt til at blive til velsmagende meget 

Det er forunderligt, at lidt kan blive til meget!
Det gør det også her i dag.
Jesus løfter blikket
og ser en stor folkeskare på vej op ad bjerget.
Et menneskehav bevæger sig langsomt mod ham.
De er endnu for langt væk til,
at han kan skelne deres ansigter.
Men han ved, at flokken rummer unge og gamle,
syge og raske, oprejste og nedbøjede, forvirrede og klarsynede.
Det er en broget flok, der følger ham.
De følger ham, fordi de ser de tegn han gør.
De drives – måske endda mod deres vilje –
af en fælles længsel.
En længsel efter noget, der dybest set aldrig kan forløses i arbejdet,
i alkohol, i fitnesscenteret, hos psykologen eller andre steder.

Folkeskaren har erfaret, at der er liv i de tegn, han gør.
Og de vil egentlig bare gerne have del i det liv.

Jesus har trukket sig tilbage på bjerget.
Han kan stadig nå at rejse sig
og sammen med disciplene, søge længere op ad bjerget.
Men han gør intet forsøg på at undgå folkemængden.
Det har været en lang dag.
De er trætte og sultne,
og han har blik for det.

Det er forunderligt dét, der nu sker.
Sommetider er der ikke langt imellem
at noget er forunderligt - og bare for underligt!
Kendt logik mister betydning.
Jesus spørger drillende Filip:
”Hvor kan vi købe brød nok,
så alle disse mennesker kan få noget at spise”?
Filip havde overrasket os, hvis han drillende havde svaret Jesus tilbage:
Mester, du som uddriver dæmoner, gør vand til vin og syge raske,
du kan da også stille sulten!
Men det gør Filip ikke.
Fantasien rækker ikke.
Der er ingen steder at købe brød, svarer han.
Og pengene ville alligevel ikke række.
Det kan ikke lade sig gøre at bespise dem!

Andreas gør sig den ulejlighed at undersøge,
hvad der faktisk findes af spiseligt nærheden
og kommer med en dreng,
der har 5 brød og 2 fisk, som barnet er villigt til at dele.

Det er kærlighedens svimlende logik.
Kun et barn kan finde på at række 5 brød og 2 fisk frem
foran en skare på 5000 mennesker.
For, hvad er det til så mange?

Der er ingen grund til at prøve at forklare det,
der nu sker.
For det lader sig ikke forklare.
Og skal ikke forklares.
Det er et mysterium!
Det er et mysterium,
at Guds rige er lige midt iblandt os.

Jesus tager brødet og fiskene, takker
og deler ud til alle, der sidder i græsset.
De giver plads for hinanden,
og en sulten folkeskare på 5000 bespises.
Bespisningen har nadverkarakter.
For nogen et meningsløst ritual –
for andre et livsnødvendigt og livgivende tegn på
at Gud og mennesker er forbundne i kærlighed.
I tid og evighed.

Mennesker mættes.
Jesus beder dem samle resterne for at undgå madspild.
Tilovers er 12 kurve med brød.
Forunderligt!!!
Eller bare for underligt?

Evangelisten Johannes hjælper os på vej,
når han tolker brødunderet som et tegn.
Et tegn fra himlen.
Et tegn på at lidt kan blive til meget.
Et tegn på, at vi tænker alt for småt om livet i verden.

Et tegn behøver ikke at være noget usædvanligt.
Det kan helt enkelt være, at noget tolkes på en bestemt måde.
Som nu hvor vintergækker og erantis er tegn på et begyndende forår
med alt hvad der venter af lys og leg og blå himmel.
Tegnet forstås kun af den,
der er i stand til at tolke det.
Tegnet forstås af den,
der kan se en dybere betydning i det.
Kan man ikke det - er en vintergæk bare en blomst –
og et bespisningsunder bare en mærkelig historie.
Brødunderet får os til at miste fodfæste,
fordi det er et tegn på mere end fysisk mæthed.
Det er et tegn på Jesus selvhengivelse.
Et tegn på at Jesus er livgivende på et større plan.
Han rækker dem livets brød.
Bespisningen har som sagt nadverkarakter.
For nogen et meningsløst ritual
for andre et livgivende tegn på,
at Gud og mennesker er forbundne i kærlighed.
I tid og evighed.
Gud er ikke bare Gud i sig selv.
Gud binder sig til os - og sådan er vi forbundne med hinanden.
Se det, hvem der kan!

Folkeskaren så det ikke!
Måske frøs blikket ved de indsamlede 12 kurve.
Hvilken rigdom!
De vil efterfølgende gøre Jesus til konge.
Men Jesus er ikke sådan en konge.
Han er livets brød.
Og han viser os, at vi er dagligt brød for hinanden.
Gudsrige er midt iblandt os.
Det er et mysterium.
Gud forunderlig.
Livet og kærligheden bliver bare større af at blive delt.

Få år efter krigen forpagtede Stinne et hotel.
Hver weekend blev der holdt fødselsdage og fester på hotellet.
På hverdage spiste arbejderne ved den lokale jernbane frokost hos Stinne.
For intet skulle gå spilde…..

Lov og tak