Skærtorsdag: Livestreaming og​ fællesspisning hver for sig

Skærtorsdag: Livestreaming og​ fællesspisning hver for sig

Skærtorsdag: Livestreaming og​ fællesspisning hver for sig

# AKTUELT

Skærtorsdag: Livestreaming og​ fællesspisning hver for sig

Skærtorsdag den 1. april mindes vi, at Jesus indstiftede nadveren og havde sit sidste måltid med disciplene.

I år kan vi ikke mødes omkring bordet i Frederiksberg Slotskirke, som vi plejer. I stedet vil vi livestreame nadvergudstjenesten fra Frederiksberg Kirke ved sognepræst Michael Brautsch og tilbyde et påskemåltid-to-go til jer, der har tilknytning til Frederiksberg Sogn.

Livestreamingen vil foregå kl. 17.00 fra vores Facebook-side (Frederiksberg Sogn – Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke). 

Påskemåltidet kan hentes gratis i Frederiksberg Sogns menighedshus 1. april fra kl. 17.30-18.00. Måltidet består af lam og lækkert tilbehør, og naturligvis brød og vin. Hver portion rækker til to personer, og skal bestilles hos vores daglige koordinator Jette Wainø på mail kirkekontoret@frederiksbergsogn.dk og 3321 3937 (mellem kl. 10-14). Oplys gerne dit telefonnummer i bestillingen.

Vi har et begrænset antal måltider, og sidste frist for bestilling er torsdag 25. marts.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed