02/07/2024 0 Kommentarer
Refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd: En særlig aftengudstjeneste i Frederiksberg Slotskirke
Refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd: En særlig aftengudstjeneste i Frederiksberg Slotskirke
# AKTUELT
Refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd: En særlig aftengudstjeneste i Frederiksberg Slotskirke
Af Kirstine Vangsgaard Jørgenssen, medlem af menighedsrådet og næstformand i Menighedsplejen
Nu kommer foråret, og samfundet åbner så småt op. Og mens vi venter på påsken, vil jeg gerne dele et godt minde med jer.
Jeg tænker med glæde tilbage på den særlige aftengudstjeneste som indledning til påskedagene, som sognepræst Michael Brautsch introducerede Skærtorsdagsaften i Frederiksberg Slotskirke tilbage i 2012, og som er blevet gennemført hvert år siden – dog ikke i 2020 grundet corona og desværre heller ikke i år på samme måde.
Aftengudstjenesten omfatter et let påskemåltid i kirkerummet mellem alteret og prædikestolen, ved en hesteskoformet bordopstilling pyntet med hvide duge, sølvlysestager, blomster og salmebøger.
Derudover sølvfade med særlige små lækkerier af tørrede frugter som dadler og figner, oliven, lammepølse og ost. Dertil usyret brød og en god vin - en fryd for øjet og for ganen.
Hele konceptet bindes sammen med præstens ord over den sidste nadver med musik og salmesang, fællesskab og tilstedeværelse i et smukt barokkirkerum.
Når brødet brydes og gives videre blandt kirkegængerne opleves en taknemmelighed og en samhørighed om noget større.
Kommentarer