Af Mogens Holm, medlem af Frederiksberg Sogns Menighedsråd 

Hvad skal en gudstjeneste indeholde? Hvordan skal nadver og dåb være? Hvem skal bestemme i folkekirken? Det er de tre af de store spørgsmål, som i øjeblikket drøftes overalt i folkekirken.

Det er biskopperne, der har sat udredningsarbejdet i gang. Tre fagudvalg har undersøgt, hvorfor gudstjenesten ser ud, som den gør i dag, og hvad baggrunden er for det. Og så er der ellers lagt op til en bred folkelig og kirkelig debat, som pågår frem udgangen af marts 2021, hvor der er frist for indsendelse af skriftlige bidrag.

Det er den nationale debat.

Den afspejler sig naturligvis i vores eget sogn. I gudstjenesteudvalget og menighedsrådet drøfter vi især spørgsmålet om autorisation. Altså hvor faste reglerne bør være. Skal gudstjenester være helt ens, uanset hvor i landet, man går i kirke? Eller må der gerne være en eller anden grad af frihed, så det enkelte sogn selv kan præge gudstjenestens gang, for eksempel ved at vælge bestemte tekster eller særlig musik?

Det er den lokale debat

Endelig så er der debatten om, hvorvidt vi overhovedet må holde gudstjeneste under Covid-19. Og hvis vi gør, hvor skal vi så sætte os? Må vi synge? Hvor mange må vi være? Må vi bede fadervor? Hvad med trosbekendelsen? Skal vi have mundbind på? Må vi gå til nadver? Hvordan gør vi så det? Må vi hilse på præsten efter gudstjenesten?    

Det er den ærgerlige debat. Men den er nødvendig. Så vi tager den. Og den er måske heller ikke så gal, at den ikke er godt for noget. For den minder os om det, vi savner, om det overflødighedshorn en almindelig gudstjeneste er. Om gangen i den, om rytmen og pauserne, om skønheden og klogskaben, og om vores egen medleven. Den minder os om, hvor vigtig hver eneste detalje er.

Du kan læse flere indlæg fra vores serie "Refleksioner fra menighedsrådet" her.