2. søn. Efter H3K 2021 

Af Pia Nordin Christensen 

Der mangler noget!
Det begynder med, at der mangler noget!
Det gør der også her i Frederiksberg slotskirke i dag.
Det mangler fællessang.
Der mangler bønner og læsninger.
Der er hverken dåb eller nadver.
Frem for alt mangler en stor del af menigheden. 
Men os, der er her nu, vi har jer, der ikke kan være her,
med i bøn og tanker!
Der mangler altså nogen!
Og der mangler noget!
Lige nu mangler det meste for de fleste.
Vi mangler dét, der gør vores hverdag til hverdag.
Skolelivet, arbejdslivet, sportslivet, vores sociale liv!
Vi mangler mennesker omkring os.
Der mangler altså noget.
Der mangler faktisk meget!
Men når jeg tænker efter mangler der jævnt hen noget!
Nogle mangler mening, andre livsglæde, nogen viljestyrke.
Mange unge mangler mod på fremtiden.
Man kan mangle tro! Anfægtelserne kan være mange!
Måske mangler du håb!
Man kan også mangle kærlighed.
Kærlighed til den, der er svær at elske –
eller måske du føler dig uelsket?

En avis skrev forleden at nedlukningen rammer i forvejen tyndslidte parforhold. ’En parterapeut fortæller, at parrene ringer, når de sidder fast i skænderier - eller iskold tavshed.

Situationen spidser til, fordi forældrene er hjemme hele dagen - og måske også skal hjemmeskole deres børn. Nettet strammes. Konflikter, der ligger gemt under overfladen, bryder ud i løs lue’. Dét at stå sammen i tykt og tyndt fortoner sig sammen med det, der var engang.

Der mangler noget!
Det begynder altid med, at der mangler noget!
I dag mangler der vin til en bryllupsfest.
Men til en bryllupsfest må der ikke mangle noget!
Der er de største forventninger til netop den fest.

Festen for to som elsker hinanden - og som for Gud og hver mand har modet til at sige ja til at elske og ære til døden skiller dem ad. Det er dagen, hvor de træder frem som ægtepar med alt, hvad det rummer af drømme og forpligtigelser.

Det er festen, hvor der endnu ikke er noget, der er tyndslidt.
Det er boblende, ja berusende timer. 
Festen spejler, at det gamle er forbi og noget nyt er blevet til.
Sådan er bryllupsfesten løfterig.
Ofte planlagt længe i forvejen. Alle har gjort sig umage for, at der ikke skal mangle noget på bryllupsdagen.
Stemningen er løftet! Overgiven!
Vi bliver bløde i knæene og milde i ansigterne.
Ja, rørstrømske og lattermilde!
Dagen er så lovende og så glædelig. 

Det kan godt blive for meget.
Der kan skabes så stort et forventningspres,
at det kan få nogle til at vælge festen fra.
Og man kan også sagtens have en fest for to!
Hvad enten man er få eller mange,
så må der på dagen ikke mangle noget.
Nogen er til champagne og østers andre til øl og frikadeller.
Det er ikke afgørende.
Der skal bare være nok af det!
Ellers er det ingen ordentlig fest!
For her må der bare ikke mangle noget!
Men det gør der ved brylluppet i Kana i dag.
Der mangler vin! Vinen er sluppet op!
Maria, Jesus og disciplene er til bryllupsfest.
Det er ikke bare brudeparret, der er fulde af forventning.
Det er Jesu mor også.
Og ikke uden grund!

Det har været en underfuld rejse siden englens løfterige ord om at den Højestes kraft skulle overskygge hende.

Og hendes det barn skal kaldes Guds søn.

Maria er fuld af forventning og her i begyndelsen af Johannesevangeliet forventer hun tydeligvis, at Jesus skal træde i karakter.
Lige her og nu skal han fylde tomrummet!
Intet mindre! 

Jesus afviser hende.
Som voksne børn skal afvise forældre,
der forventer for det umulige af dem.
Men de færreste ville vel svare, som Jesus gør i dag:
’Mine time er endnu ikke kommet’, siger han bare!
Han siger fra!!! Og det skal man kunne for ikke at blive kørt over.
Måske er de alligevel hendes tillid til ham -
eller måske er det hans kærlighed til hende,
der sætter ham i gang.
Det er dét kærligheden kan!!!!
Kærligheden kan bære over med helt urimelige forventninger,
når en, man elsker, ikke ved hvad hun beder om.
Og så er timen pludseligt kommet!
Jesus opfylder Marias forventning.
Og han åbenbarer sin herlighed!
Seks renselseskar med vand forvandles til liflig vin.
Ikke husets vin!!! Men overdådig dejlig vin.
Skafferen forstår ingenting.
Men der øses op og deles ud.
Og festen kan fortsætte!
Hvor der var en mangel, er der nu en overflod.
’Vidunderligst af alt på jord/ er Jesu Kristi rige
Dets herlighed er og så stor/at det har ingen lige’,
skrev Grundtvig i salmen Christian spillede før.
Jesus får det til at ske.
Vi får et glimt af Guds rige.
Og her er meget mere på spil.

Tegn, kalder evangelisten Johannes underet.
’Gud giver tegn fra sig’!
Vinen er det første af syv tegn i Johannes evangeliet.
Hvert eneste under, hvert eneste tegn skaber glæde.
Særligt opløftende er det første tegn.
For de kunne vel have klaret sig uden vin?
Det første tegn er derfor et udtryk for en generøsitet
og en livsglæde, der gennemsyrer hele Ny Testamente!!
Gud viser sig som en generøs Gud.
Gud viser sig som en nådig Gud.
Gud viser sig som livets Gud!
Her forvandler vand til vin.
I påsken forvandler han død til nyt liv.
Vi ved, at der venter en påskemorgen.  

Generøsitet kan være herligt smittede.
Og midt i alt det sure og tyndslidte –
får vi atter mod på at dele liv og glæde.
Mod på at elske og ære!
Se: Det gamle er forbi og noget nyt bliver til!
Et glimt af Guds rige.
Det er ikke kun noget der skete engang.
Det sker hele tiden!

Da Jesus opfyldte begæret efter mere vin skete det med udgangspunkt i de vandkar, hvor man dengang skyllede sig eller rensede sig, før man spiste. 
Jesus gjorde renselsesvand til bryllupsvin!
Det første tegn peger sådan frem mod nadveren,
som vi altså ikke kan dele i dag, men forhåbentligt snart kan se frem til at dele igen inden længe.
Disciplene skulle ikke længere selv rense sig med vand,
men tage imod den vin, der renser dem.
Det gælder også os.

For vi bliver renset, når vi tager imod det liv, Jesus rækker os.
Vi kan ikke selv fylde de mangler eller det tomrum, der bor i os.
Jesus fylder os, når han giver os liv af sit liv.
Sådan indgyder han os mod til at leve, som han har lært os,
for at vi ikke skal mangle det afgørende – forbundetheden med den ham, der velsigner os og bevar os og skænker os sin fred - 
i gode som i svære tiden.
Vi kan bære de fleste mangler og afsavn,
når vi ved os båret af Guds kærlighed.

Amen.