02/07/2024 0 Kommentarer
Stillingsopslag: Kirketjener ved Frederiksberg kirke og Frederiksberg Slotskirke
Stillingsopslag: Kirketjener ved Frederiksberg kirke og Frederiksberg Slotskirke
# AKTUELT
Stillingsopslag: Kirketjener ved Frederiksberg kirke og Frederiksberg Slotskirke
En stilling som kirketjener i Frederiksberg Sogn er ledig 1. juni 2018 – eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge og den varetages i samarbejde med vores anden 37 timers kirketjener, i begge af sognets kirker.
Kirketjeneren skal varetage følgende opgaver:
- gøre tjeneste ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger primært i Frederiksberg Slotskirke
- indgå̊ i rotation mellem kirkerne
- rengøring og vedligeholdelse af kirkerne og menighedshus
- klargøring og efterfølgende oprydning og rengøring i forbindelse med aktiviteter i de to kirker og i menighedshuset
- læse ind/udgangsbøn i Frederiksberg Slotskirke som en del af kirketjenerarbejdet
- være indstillet på at arbejde i weekend og aftentimer
Frederiksberg Sogn er et stort bysogn med mere end 16.000 indbyggere. Der er ni kirkefunktionærer og fire præster. Oplysninger om de mange aktiviteter og gudstjenester kan ses på frederiksbergsogn.dk.
Vi har en forventning om, at du er i stand til:
- at arbejde selvstændigt, men også vil indgå i et frugtbart samarbejde med de øvrige ansatte
- at udvise fleksibilitet både når det gælder arbejdets tilrettelæggelse og de enkelte opgaver
- at være indstillet på at rengøring og oprydning er en stor del af stillingen
- at møde dine omgivelser med åbenhed og udpræget service
- at have et praktisk håndelag
- at være i god fysisk form
- at være omstillingsparat i forhold forskelligartede kirkelige handlinger
Ansættelse sker ved Frederiksberg Sogn, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Overenskomster – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for gravere og kirketjenere. Aftalerne kan ses på folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus og ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 259.595,12 til 334.741,92 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 24.497,48.
Frederiksberg Sogns menighedsråd er ansættelsesmyndighed, og arbejdsstedet er Frederiksberg kirke og Slotskirke samt menighedshuset. Der er tre måneders prøvetid, og der indhentes børneattest ved ansættelsen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig koordinator Jette Topsøe-Jensen på tlf. 3326 5741/2074 1074 til hvem ansøgningen sendes på mail: jwtj@km.dk, senest mandag 16. april 2018 kl. 12.00. Samtalerne foregår tirsdag 24. april 2018 fra kl. 16.30.
Kommentarer