Frederiksberg Slotskirke
Praktiske informationer
Adresse og adgang:
Indgang til Frederiksberg Slotskirke sker via porten til Frederiksberg Slot på Roskildevej 28A. Her vil portvagterne åbne lågen til slotsgården, hvor kirken ligger mod højre – ud mod Frederiksberg Have.
Parkering:
Der er kun mulighed for parkering i slotsgården under selve begivenheden. Det er vigtigt at informere gæster om, at der ikke er parkering efterfølgende.
Fotografering og film:
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme i Frederiksberg Slotskirke.
Kirkens beliggenhed og brug
Frederiksberg Slotskirke ligger i kælderetagen af Frederiksberg Slot på Valby Bakke, i den østlige tværfløj. Kirken blev oprindeligt bygget som hofkapel i årene 1707–1709 og blev senere distriktskirke. I 1982 fik slotskirken sit eget sogn, udskilt fra Frederiksberg Sogn. Siden 2013 har kirken igen været en del af Frederiksberg Sogn sammen med Frederiksberg Kirke.
Arkitektur og indretning
Kirkerummet er præget af barokkens idealer om symmetri og ro. Menigheden sidder over for hinanden i fire store bænksektioner, og herfra har man frit udsyn til både altertavlen og prædikestolen.
Altertavlen er omgivet af en illusionistisk ramme udført i trompe l’œil-teknik, der skaber en dybdevirkning, som gav anledning til, at alteret tidligere blev kaldt “det mirakuløse alter”.
Kirkerummets historie og genopbygning
Efter at Hærens Officersskole flyttede ind i slottet i 1868/69, blev kirken først brugt som festsal og senere som bibliotek. Prædikestolen var i en periode udlånt til Diakonissestiftelsens kirke (Emmauskirken).
Ved genindvielsen i 1932 blev både alter og prædikestol igen opstillet overfor hinanden i kirkens korte akse. Midt i det smukke marmorgulv med hvide stjerner står døbefonten, udført i træ og dateret til omkring 1745. Den blev oprindeligt fremstillet til kapellet på Søllerødgård, stod siden i Frederiksberg Kirke fra 1769 og blev i 1931 overdraget til slotskirken.
Udsmykning og orgel
Kirken fik nyt orgel i 1994. Facadeskærmen stammer fra det tidligere Frobenius-orgel. Det oprindelige og berømte Compenius-orgel fra 1610 blev i sin tid flyttet og står i dag i Frederiksborg Slotskirke.
Loftet er rigt dekoreret med barok stuk. På den nordlige side ses troen, personificeret som en ung kvinde med en kalk i den ene hånd og en opslået bibel i den anden, siddende på en globus. Overfor hende sidder vantroen – en blindet figur. Derudover ses kongekrone, hermelinskåbe og treenighedssymbol omgivet af stråler og med Guds navn skrevet på hebraisk. Symbolikken er tydelig: Kongemagt og kirke står samlet i kampen for troen.
Slotskirken rummer også to hovedværker af maleren Hendrik Krock: altermaleriet, der skildrer den sidste nadver, og det store loftsmaleri Lammets tilbedelse, med motiver fra Johannes’ Åbenbaring.
