Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Frederiksberg Slotskirke


 

Kirken ligger i Frederiksberg Slot, Roskildevej på Valby Bakke. Den var oprindeligt hofkapel, senere distriktskirke, men har fra 1982 haft sit eget sogn, udskilt fra Frederiksberg Sogn. I 2013 er slotskirken igen i fælles sogn med Frederiksberg Kirke under det tidligere navn, Frederiksberg Sogn.

Da Frederik IV lod Frederiksberg Slot udvide i 1707-09 besluttede han at indrette et kapel i østfløjen. Beslutningen kom halvvejs inde i byggeprocessen, hvilket måske er grunden til, at der ikke er noget i bygningens facade, der afslører det bagvedliggende kirkerum. Kirken optager de seks midterste vinduesfag i kælder- og stueetagen.

W.F. von Platen og Ernst Brandenburger indrettede kapellet i barokstil orienteret omkring tværaksen, med alter og prædikestol midt på hver sin langside. Det blev indviet 31. marts 1710.

Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet indraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, eksempelvis blev prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.

I 1920'erne opstod ideen at reetablere kirken, og dette blev således gjort i 1931-32 med det originale inventar. (Emmauskirken har nu en kopi af prædikestolen).

Lidt om slottet

Frederiksberg Slot er et slot opført i italiensk barokstil på toppen af Frederiksberg Bakke. Slottet blev opført i 1699–1703 for Frederik IV som kongefamiliens sommerslot. Arkitekten var Ernst Brandenburger.

Som kronprins havde Frederik IV i 1692–93 været på dannelsesrejse til Italien, og med inspiration fra de italienske barokvillaer tegnede han selv de første skitser til slottet. I 1699 påbegyndtes byggeriet få måneder før hans far, Christian V døde, og Frederik selv blev konge.

Allerede i 1708–09 blev slottet udvidet af arkitekt Johan Conrad Ernst. Der blev tilføjet en ekstra etage, som bl.a. rummede en stor dansesal, samt to tværfløje med hhv. værelser og en slotskirke. Slotskirken har siden 1931 fungeret som sognekirke for Frederiksberg Slotssogn.

Under Christian VI opførte Lauritz de Thurah i 1732–38 en kurvet bygning omkring slotsgården i forlængelse af sidefløjene. Kongen benyttede slottet som sommerbolig i årene 1731–40, mens arbejdet med at opføre det første Christiansborg Slot stod på.

Frederiksberg Slot fik sit nuværende udseende ved en mindre ombygning i 1828–1829 udført af arkitekt J. Hansen Koch for Frederik VI, der opholdt sig meget på slottet, og var med til at gøre slottet og haverne berømte. Hans enke, dronning Marie, der døde i 1852, blev den sidste kongelige beboer på slottet.

I 1868 blev slottet overdraget til Hærens Officersskole, der flyttede ind året efter, og stadig i dag har til huse i slottets bygninger. Større restaureringer blev udført i 1927-1930 og 1993-1998.

(Kilde: wkipedia.org)

Praktiske informationer

Parkering. Vær endelig opmærksom og informer jeres gæster om, at der kun er parkeringsmulighed i slotsgården under selve begivenheden. Der er ikke mulighed for parkering efter.

Fotografering og filmoptagelser. Husk det er ikke tilladt at fotografere eller foretage videooptagelser i Frederiksberg Slotskirke.