29/01/2026 0 Kommentarer
Kirkehøjskole - Foredrag om Tove Ditlevsens veje v/ Lilian Munk Rösing
Kirkehøjskole - Foredrag om Tove Ditlevsens veje v/ Lilian Munk Rösing

Kirkehøjskole: Foredrag om Tove Ditlevsens veje v/ Lilian Munk Rösing
Som digter er Tove Ditlevsen en af de største sprogkomponister i dansk lyrikhistorie. Som prosaist er hun en eminent skildrer af stemningsskift i og mellem mennesker.
I dette foredrag vil Lilian Munk Rösing forfølge de konkrete veje og gader i Ditlevsens liv og forfatterskab – fra ”barndommens gade” på Vesterbro til den sidste adresse på H.C. Andersens Boulevard – og samtidig fortælle om de veje, hun tog for at forfølge sin dybeste passion: at skrive.
Foredraget bygger på Munk Rösings udgivelse Tove Ditlevsens veje (Gyldendal, 2025), som er et personligt portræt og en undersøgelse af, hvad det var, Ditlevsen kunne som litterær kunstner.
Lilian Munk Rösing er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken.
Billetter
Billetpris: 150 kr.
Prisen inkluderer middag inkl. vand/vin kl. 18.00, foredrag kl. 19.00 samt kaffe i pausen.
Tilmeld dig her.
Kommentarer