Frederiksberg Sogns kor for børn og unge

Frederiksberg Sogn tilbyder kor for børn og unge (fra 5 år til op i 20'erne).

Vi synger sange om Gud, engle og sørøvere, bruger kroppen og udvikler stemmen og de musikalske færdigheder i en legende atmosfære.

I takt med børnenes udvikling bruger vi noder og synger flerstemmigt.

Korene optræder i og uden for kirken og medvirker bl.a. ved høst- og julegudstjeneste, går lucia, synger til Kulturnatten, Børnekordag i Tivoli og meget mere.

Ungdomskoret har tradition for årlige rejser i ind- og udland og har i de senere år været i Canada, Norge/Sverige og på Bornholm.

Det er gratis at være med i korene, og vi forventer et stabilt fremmøde efter tilmelding.

Praktisk information

Undervisningen varetages af Frederiksberg Sogns korleder, og tilmelding sker via vores hjemmeside, se information under de enkelte hold.

Hvis holdet er fyldt, er det muligt at skrive sig på venteliste.

Øvetider

Spirekor (5-7 år med forældre)
Onsdag kl. 15.45 -16.30

Børnekor (ca. 2.-5. klasse) 
Onsdag kl. 16.45 -18.00

Ungdomskor (fra 6. klasse)
Torsdag kl. 15.30-17.45

Øvrige oplysninger

Oprykning sker løbende og efter aftale.

Vi øver i Frederiksberg Sogns Menighedshus, Pile Allé 3.

Sæsonen går fra ultimo august til midt juni.

 

   Kommende øvetider