Tirsdagstræf

Tirsdagstræf

Tirsdagstræf

Tirsdag 13. januar 2026, kl. 14:00
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, 1820 Frederiksberg C

Bo Seedorff er uddannet hos orgelbyggeriet Marcussen & Søn og har siden uddannet sig som møbelarkitekt. 

Siden 1980 har Bo Seedorff været tilknyttet Marcussen & Søn som orgelstemmer og designer. Gennem årene har han haft sit daglige virke i kirkerne i København og har gennem mange år tilset og stemt orglet i Frederiksberg Kirke.

Bo Seedorff har desuden i en årrække arbejdet med fotografering og tilrettelæggelse af faglitteratur om orgelbygning, i 2025 har han skrevet om restaureringen af orglet i Frederiksberg Kirke til tidsskriftet ORGLET.

I foredraget fortæller Bo Seedorff om orgelbygning i Aabenraa gennem mere end 200 år. Samtidig bliver det en personlig fortælling om opvækst i Sønderjylland, om arbejdet på værkstederne i Aabenraa og om at følge de historiske spor, der danner grundlag for orgelbygningen i dag.

Foredraget rundes af med en fortælling om orglet i Frederiksberg Kirke, som med ombygningen og restaureringen i 2025 fremstår både klangligt og håndværksmæssigt som et af de fineste eksempler på dansk orgelbygning idag.

Ved foredraget medvirker desuden  vores organist Christian Winther Christensen som vil supplere med orgelspil - glæd jer til en spændende eftermiddag i Frederiksberg Kirke!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed