
07/08/2025 0 Kommentarer
Tirsdagstræf: Foredrag v/ fængselspræst Linnéa Lund
Tirsdagstræf: Foredrag v/ fængselspræst Linnéa Lund

Hvordan ser der egentlig ud i et fængsel? Hvordan er en helt almindelig tirsdag bag tremmer – og hvordan føles det at gå med overfaldsalarm på arbejde?
Denne eftermiddag fortæller fængselspræst Linnéa Lund om sit arbejde i Horserød Statsfængsel – landets største åbne fængsel. Her møder hun mennesker, der har overtrådt loven, og som forsøger at finde en ny retning i livet.
Hvordan påvirker isolation menneskesindet? Er det for sent at få en god barndom? Kan indsatte gå på Facebook – og har de adgang til skarpe brødknive?
Fængselsstraf har til hensigt at ændre adfærd og livsbane – væk fra kriminalitet og destruktive mønstre. Men virker det? Og hvilken rolle spiller troen og evangeliet i dette arbejde?
Et ærligt og tankevækkende foredrag om det at være præst blandt mennesker, der lever på kanten af samfundet – og om at bringe håb og nærvær ind i fængslets hverdag.
Linnéa Lund (f. 1975) er teolog og sognepræst, og siden 2018 har hun været præst ved Horserød Statsfængsel. Hun har en specialuddannelse i liturgik og mange års erfaring med skriftemål og sjælesorg.
Kommentarer