14/05/2025 0 Kommentarer
Tirsdagstræf: 'Vi kæmpede i Spanien' - Danske stemmer fra den Spanske Borgerkrig v/ Mads Lund Beier
Tirsdagstræf: 'Vi kæmpede i Spanien' - Danske stemmer fra den Spanske Borgerkrig v/ Mads Lund Beier

Denne tirsdag får vi besøg af menighedsrådsmedlem Mads Lund Beier, som vil holde foredrag om de danskere, der deltog i Den Spanske Borgerkrig.
Den Spanske Borgerkrig, som varede fra 1936 til 1939, var en borgerkrig og samtidig den første ideologiske slagmark mellem demokrati og fascisme – en konflikt, der varslede 2. Verdenskrig.
Midt i denne blodige kamp befandt der sig danske frivillige ved de spanske frontlinjer, langt væk hjemmefra.
Hvorfor tog unge danske mænd – som blandt andet Halfdan Rasmussen – på den lange rejse gennem Europa for at kæmpe for det republikanske Spanien? Hvad kæmpede de for? Hvad blev deres skæbne?
Og hvad kan vi i dag bruge deres beretninger og erfaringer fra Den Spanske Borgerkrig til?
Disse spørgsmål vil Mads Lund Beier forsøge at besvare denne eftermiddag.
Kommentarer