Slotsvesper i Frederiksberg Slotskirke

Slotsvesper i Frederiksberg Slotskirke

Slotsvesper i Frederiksberg Slotskirke

Onsdag 24. september 2025, kl. 17:00
Frederiksberg Slotskirke, Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg
Pia Nordin Christensen

Mærkedage er ikke bare et kryds i kalenderen.

Det er dage, der mærkes. Dage som bliver i kroppen og erindringen for altid. Til Slotsvesper på onsdag skal vi lytte til et lille uddrag af forfatteren Jens Smærup Sørensens "Mærkedage". Her få linjer fra lørdag aften inden Peders konfirmation.

’Det kunne have fået dem til at glemme resten af verden. Og hver især glemme sig selv også. Som de gik sammen dér, i det lave lys, op ad skråningen, i stilheden den forårsaften, dengang. De var forbundne. Det blev aldrig på noget andet tidspunkt nævnt mellem dem, heller ikke den aften, alligevel hade det virket som om. Det blev mumlet frem af stilheden selv, kunne de synes. Det blev af lyset så godt som skrevet over hele himlen: at de hørte sammen. Og de mente jo også alle tre at det var godt, vældig godt at det bare sådan blev liggende i luften’.

Velkommen på Slottet på onsdag fra 17-17.30.

Liturg: Pia Nordin Christensen

Tilmelding er ikke nødvendig – kom, som du er.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed