23/01/2026 0 Kommentarer
Frederiksberg Sogn modtager Socialt Ansvars Mærke
Frederiksberg Sogn modtager Socialt Ansvars Mærke
# Aktuelt

Frederiksberg Sogn modtager Socialt Ansvars Mærke
Frederiksberg Sogn er en inkluderende og ansvarlig arbejdsplads
Frederiksberg Kommune har i 2026 tildelt Frederiksberg Sogn Socialt Ansvars Mærke, der bygger på FN’s 8. verdensmål om anstændige jobs og økonomisk vækst. Sognet modtager anerkendelsen for vores indsats med borgere i praktik, løntilskud mm.
Daglig leder, Lotte Rye Wæde, står med diplomet, som det synlige bevis på anerkendelsen, og hun er omkranset af kirkens faste kirketjenere Kim Nielsen og Pernille Dalskov Bårris, som begge gør en stor indsats for borgere, der er i støttet beskæftigelse i kirken.
Begrundelsen lyder:
Frederiksberg Sogn har Frederiksberg borgere i fleksjob, småjobs, løntilskud, praktik uden sprogkrav eller længerevarende praktik over 13 uger, og bidrager dermed til beskæftigelsesindsatsen i Frederiksberg Kommune.
Socialt Ansvar mærket
Socialt Ansvar er en mærkeordning, der tildeles virksomheder i Frederiksberg Kommune, der tager et socialt ansvar i praksis. Ordningen er en årlig certificering, der har til formål at anerkende og synliggøre virksomheder, der bidrager til at skabe inkluderende arbejdspladser gennem støttet beskæftigelse for borgere på Frederiksberg.
Du kan læse mere om ordningen på Frederiksberg Kommunes hjemmeside: https://www.frederiksberg.dk/erhverv/rekruttering-og-fastholdelse/socialt-ansvar-maerket
Kommentarer