Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmation i Frederiksberg Sogn 2023

Her på siden kan du tilmelde dit barn til konfirmation i Frederiksberg Sogn i undervisningsåret 2022-2023.

Tilmelding til konfirmation 2023

Nåede du ikke at tilmelde dit barn til konfirmation i Frederiksberg Sogn senest den 20. maj 2022, kan du fortsat nå det ved at klikke her.

Når du har tilmeldt dit barn, vil du efter nogle dage modtage en mail om, hvordan du kan ønske, hvilket konfirmationshold dit barn skal gå på.

Datoer i 2023

Lørdag den 29. april, Frederiksberg Kirke

Kl. 10 – undervisning torsdag 15.30-17.00 af Hannah Svinth-Værge – overvejende Barfods Skole

Kl. 12 – undervisning torsdag 15.30-17.00 af Lars Danner Madsen

Store Bededag, fredag den 5. maj, Frederiksberg Kirke

Kl. 10 – undervisning tirsdag 14.30-16.00 af Ingrid Gadager Jørgensen– overvejende Ny Hollænderskolen

Kl. 12 – undervisning tirsdag 14.30-16.00 af Lars Gustav Lindhardt – overvejende Ny Hollænderskolen

Store Bededag, fredag den 5. maj, Frederiksberg Slotskirke

Kl. 10 eller 12 – undervisning tirsdag 14.30-16.00 af Michael Brautsch

Velkomstarrangement

Vi holder velkomstarrangement torsdag den 15. september kl. 17.00-18.30 for tirsdagsholdene og kl. 19.00-20.30 for torsdagsholdet.

Forberedelsen begynder i uge 38.

Hvorfor konfirmationsforberedelse?

Før du kan blive konfirmeret, skal du ”gå til præst”.

Konfirmationsforberedelse er for alle, der har lyst til at udfordre sig selv med livets store spørgsmål, og som gerne vil vide noget mere om tro og kristendom.

Er du i tvivl, om du vil konfirmeres, kan du godt gå til præst alligevel. Det kan være nemmere at tage beslutningen, om du vil konfirmeres, når du ved lidt mere om, hvad det går ud på.

Yderligere information

Bor du i sognet?

Du går fortrinsvis til præst og bliver konfirmeret dér, hvor du bor eller går i skole. Du kan derfor altid blive konfirmeret i Frederiksberg Kirke eller Frederiksberg Slotskirke, hvis du bor i sognet – eller hvis du går på Ny Hollænderskolen eller Frederik Barfods Skole.

Er du døbt i en af sognets kirker, kan du også blive konfirmeret her.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er døbt?

Du skal være døbt, før du kan blive konfirmeret. Men du kan godt gå til præst, selv om du ikke er døbt. Så bliver du døbt inden konfirmationen.

Spørgsmål om tilmelding bedes rettet til kirkekontoret på telefon 3321 3937

Spørgsmål vedrørende undervisning og konfirmation bedes rettet til din konfirmationspræst. Find kontaktoplysninger her. ​