Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Musiklytteklub: Advent og jul

Dato
Onsdag d. 17. november 2021, Kl. 19:30 til kl. 22:00
Sted
Menighedshuset, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg

Adventstiden – de sidste fire uger inden jul – er forventningens tid. "Advent" er en forkortelse for "adventus Domini", altså "Herrens komme eller ankomst". Her forbereder menigheden sig på Jesu fødsel. Samtidig er første søndag i advent kirkeårets nytårsdag.

Denne forventning har selvfølgelig afspejlet sig i kirkemusikken. Vi kender især Bachs kantater og Händels Messias, hvor første del er fuld af netop denne forventning, "Comfort ye - comfort ye my people".

I Musiklytteklubben præsenterer Susanne Lange eksempler på både advents- og julemusik fra mange lande, og derefter kan vi gå forventningsfulde ind i det nye kirkeår, som begynder den 28. november.

Om Susanne Lange 

Susanne Lange er sanger – uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet. Efter en årrække i Operakoret har især kirke- og liedkoncerter været omdrejningspunktet i hendes sangerliv. Nu er Susanne Lange gået på pension fra sin stilling som mangeårig kirkesanger i Frederiksberg Kirke, men underviser og holder foredrag om klassisk musik. I 2006 blev hun cand.mag. i engelsk, kulturformidling og musikdramaturgi fra Københavns Universitet – en uddannelse, som hun bl.a. bruger som oversætter af bøger og cd-artikler om klassisk musik fra dansk til engelsk.

Billet til Musiklytteklubben koster 50 kr. og kan købes i døren