Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Landskoret

Dato
Søndag d. 29. august 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, 1820 Frederiksberg C

Landskoret synger et program bestående af bl.a. nyere kirkemusik og nye satser af kendte salmer arrangeret til Landskoret, folkemusik og danske sommersange. 

Undervejs i koncerten oplever publikum korets mange klanglige muligheder og overraskes også af ledsagende instrumenter og koreografiske elementer, som understøtter stemninger og udtryk i de enkelte sange.

Om Landskoret

Landskoret er et velsyngende ligestemmigt elitekor på ca. 25 medlemmer i alderen 12-22 år udvalgt blandt dygtige sangere fra landets ligestemmige kor. Landskoret samles til øveweekender ca. seks gange om året og en uge i sommerferien. 

Koncerter og øveweekender planlægges i hele landet. Den lokale kirkes kor inviteres ofte til at medvirke ved koncerterne, og publikum kan derfor glæde sig til at høre Frederiksberg Sogns Pigekor optræde som gæstekor ved denne koncert.

Dirigent Birgitte Næslund Madsen har været korets leder siden 2019. Som et kuriosum kan nævnes, at Frederiksberg Sogns Pigekors dirigent, Sigrid Damsager, var dirigent for Landskoret i 2013-2018. 

Efter koncerten har interesserede sangere mulighed for at gå til optagelsesprøve i Landskoret. Læs mere om dette på korets Facebook-side og hjemmeside.