Aftenmusik: Afskedkoncert med organist Allan Rasmussen

Dato
Fredag d. 13. november 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, 1820 Frederiksberg C

Vores tidligere organist Allan Rasmussen vender for en aften tilbage til Frederiksberg Kirke for at spille sin afskedskoncert. Her vil han spille nogle af sine yndlingsværker på kirkens orgel. En sidste mulighed for at sige farvel til Allan, som nu fortsætter sit virke på det fornemme Frederiksborg Slot.

Allan Rasmussen har været organist i Frederiksberg Kirke i 17 år, før han i foråret blev ansat som organist i Frederiksborg Slotskirke.