Søndag d. 15. september 2019, Kl. 15:00 til kl. 17:00

Urkraft og skønsang mødes, når koreansk slagtøjsmusik og dansk korsang sammen fejrer høsten i to smukke koncerter i september. Hvor vi har de danske sange og salmer som Marken er mejet og Nu falmer skoven, har Korea en tusindårig trommetradition til fejring af jordens frugtbarhed. Vekselvirkningen mellem de to giver koncerten en særlig styrke og karakter, vi renses og revses i spændingsfeltet mellem det kendte og det fremmedartede. Der er dømt girl power og evig taknemmelighed over skaberkraften. Derudover får vi en uropførelse af et stykke for solo slagtøj af Jexper Holmen og vi får selv lejlighed til at løfte røsten i to af de mest kendte høstsalmer. Medvirkende: Frederiksberg Sogns Pigekor under ledelse af Sigrid Damsager & Ying-Hsueh Chen Korean Percussion. 

Koncerten kan ligeledes høres Lørdag d. 7. September 16.00 i Koncertkirken.

Medvirkende
Frederiksberg Sogns Pigekor & Ying-Hsueh Chen Korean Percussion
Sted
Frederiksberg Slotskirke