Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Åben kirke på Kulturnatten

Dato
Fredag d. 14. oktober 2022, Kl. 15:00 til kl. 22:00
Sted
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, 1820 Frederiksberg C

Frederiksberg Kirke holder åbent fra kl. 15.00-22.00. Kom forbi og oplev det stemningsfulde kirkerum.

Aftenen byder på forskellige musikalske oplevelser.

Kl. 17.00 inviterer Frederiksberg Sogns Korskole til fællessang i forbindelse med deres syng med os-koncert. Til denne koncert kommer du også til at opleve et udpluk af det program, som Ungdomskoret skal optræde med på deres Berlin-turné.

Senere på aftenen kan du opleve vores organist Bendt Fabricius og hans kone, sopranen Bodil Øland, til tre musikalske indslag á 20 minutters varighed. Koncerterne vil være af meditativ karakter, og kirkens stemningsfulde rum bliver oplyst af levende lys.

Det kræver ikke kulturpas at besøge kirken eller at deltage i arrangementerne.